Styrk din krop med en ny romaskine

I dag er det ikke længere nødvendigt at suse ned til dit lokale træningscenter for at træne en eller flere gange i løbet af ugen. Du kan nemlig også investere i meget udstyr og flere maskiner til træning hjem til din private bolig. På den måde er udstyret nemmere tilgængeligt, og du kan træne, hvornår på dagen du får tid eller lyst til det. Hvis du gerne vil træne derhjemme på maskiner, er der flere gode og effektive maskiner at vælge imellem. Du kan for eksempel vælge at købe en romaskine.

Få en effektiv træning

En romaskine er, som navnet antyder, lavet, så du får følelsen af at ro. Det giver dig en meget effektiv træning, idet du automatisk får brugt hele kroppen, når du bruger maskinen. Faktisk bruger du op imod 80 % af dine muskler i kroppen, idet du aktiverer både ryg, lænd, mave, arme og ben. Samtidig får du en høj intensitet, som er vigtig for mange danskere under træningen.

Sådan en maskine er derfor også velegnet til mange former for træning. Du kan blandt andet bruge den til:

  • Udholdenhedstræning
  • Konditionstræning
  • Kredsløbstræning

Derudover er en romaskine også effektiv at anvende under din opvarmning. Det er den, fordi du netop får aktiveret og brugt så mange muskler i din krop.

Vælg den rigtige romaskine

Er du på udkig efter at investere i en romaskine, skal du dog være opmærksom på, at de kan fås i flere forskellige modeller. Det betyder, at du bør sætter dig godt ind i, hvilken model der passer bedst til dig og dine behov. Du kan for eksempel finde maskiner med luftmodstand, vandmodstand og magnetisk modstand. De forskellige modeller har alle deres fordele, der er værd at kende til.

En maskine med magnetisk belastning giver dig en lydløs maskine. Samtidig er den god til hjemmetræning og intervaltræning igennem computeren. Med en romaskine med luftmodstand eller vandmodstand får du derimod et mere realistisk rotræk, samtidig med at maskinerne er kendt for at være rigtige gode i brug. Det kommer derfor meget an på dig.