Et ældre par kigger på hinanden og har en flot udsigt

Brug støttestrømper til at forebygge skader

Støttestrømper kan være en stor hjælp, hvis du vil forebygge mere alvorlige skader. Det er naturligvis ikke alle, som behøver bruge dem. Står du meget op i løbet af dagen, har du hævede ben eller skal du ud på en længere flyvetur, kan det være en rigtig god idé med et par støttestrømper.

Har du generelt tendens til at få hævede ben, kan det være en stor fordel at bruge støttestrømper. Hævede ben forekommer ofte blandt folk, som enten sidder meget ned eller står meget op i løbet af arbejdsdagen, gravide, overvægtige eller folk, som ikke dyrker motion. Dette er også grunden til, at du gør klogt i at købe et par støttestrømper, hvis du skal på en længere rejse, hvor du for eksempel skal sidde ned i et fly, et tog eller en bil i mange timer.

Du kan både få sådanne strømper til mænd og kvinder, som enten knæ-, lår- eller buksestrømper. Du skal derfor vælge den løsning, som passer bedst til dig og din situation.

Forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper

Det er de færreste som ved, at der faktisk er forskel på almindelige støttestrømper og kompressionsstrømper. De har også ligheder, som kan gøre det svært at gennemskue, hvordan de er forskellige, hvis ikke du allerede har stor viden på området.

Begge strømpetyper har til formål at skabe en bedre blodcirkulation i kroppen. De sætter et pres på muskler og veneklapper i benene, som er med til at hjælpe blodets gang til hjertet og transporten af væske i lymfekarrene.

Der er dog også forskelle på de to strømper, som du bør kende til.

  • Støttestrømper bruges til at forebygge skader. De kan købes alle steder og skal ikke lægeordineres.
  • Kompressionsstrømper bruges til allerede syge ben, som kræver behandling. Dette betyder naturligvis også, at de skal lægeordineres og ikke kan købes i samme omfang, som støttestrømper. Det er muligt at søge om et tilskud hos din kommune, hvis din læge vurderer, at du har brug for kompressionsstrømper.

De to strømper er altså ikke helt ens, og der er stor forskel på, hvem der skal bruge hvilke.